Tyske vine er bedre, end du måske tror!

Tyske vine har ikke verdens bedste omdømme, og du har sikkert hørt sætningen ”tysk vin er noget sødt stads” en gang eller to. Vi forbinder ofte tysk vin med den billige Liebfraumilch og andre discountvine i papkartoner, der ikke ligefrem hjælper på deres image.

Vores naboer mod syd fortjener dog lidt mere ros, end som så. De er nemlig godt i gang med lidt af en vinrevolution, der både har øget fokus på de mere tørre vine og i mange år har fokuseret på at lave vin høj kvalitet.

I denne omgang går vi i dybden med Tysklands vinhistorie, helt tilbage til første og anden verdenskrig, kampen om Alsace, den tyske VDP-klassifikation, og så tager vi et lille kig på, hvad tysk vin er i dag.

I krig og vin gælder alle kneb

Tysk vinhistorie går helt tilbage til romertiden, hvor store dele af Tyskland var en del af det Romerske Imperium. Den romerske poet Decimius Magns Ausonius beskrev de stejle vinmarker omkring Moselfloden i sit digt Mosella, og det er et af de første beviser for tysk vinproduktion. Tysk vins omdømme vi kender det i dag, stammer dog fra første og anden verdenskrig.

Som I nok ved, så var mad og drikke generelle mangelvarer under første verdenskrig. Vin var altså ikke øverst på prioriteringslisten over det, der skulle produceres til det tyske folk. Oven i det så var der heller ikke nok gødning til at bruge det hele på vinproduktion. Det tyske folk var i krig, og derfor svandt arbejdskraften ind. Når vi kombinerer disse forhold med det faktum, at Frankrig og Storbritannien ikke længere ville eksportere til Tyskland, så var der mildest talt ikke gode forhold for den tyske vinproduktion. Resultatet var ikke kun faldet fra 102.000 ha vinmarker i 1914 til 91.000 ha i 1916, men også en forringet kvalitet, fordi Tyskland, med de få ressourcer der var tilgængelige, blev nødt til selv at producere vin.

Kampen om Alsace

Efter første verdenskrig kom Versaillestraktaten, som i høj grad uddelegerede tyske arealer til omkringliggende lande. Det måske største tab i den forbindelse var Alsace-Lorraine, som gik til Frankrig.

I 1940 blev store dele af Frankrig – deriblandt også Alsace-Lorraine – igen besat af Tyskland, og det tog desværre hårdt på vinområdet, der led meget under krigen. Siden anden verdenskrig sluttede, har Alsace været fransk, og selvom byerne og druerne stadig har tyskklingende navne, så er vinen derfra blevet mere og mere anerkendt med tiden. Da Frankrig kom nogenlunde ud af begge verdenskrige, kunne de lægge flere penge i vinproduktionen i Alsace, og det betød også vin af højere kvalitet.

Rigtig tysk vin

Tyskland er inddelt i 13 anerkendte vinregioner eller ”Anbaugebiete”, hvor den største er Rheinhessen. Det kan være svært at finde rundt i de mange tyske navne for forskellige druer og andre vinbetegnelser. Helt overordnet er de enkelte regioner inddelt i underområder ud fra druemostens vægt på høsttidspunktet. Jo mere sukker, der er i mosten, jo tungere er den, og mere sukker er lig med mere modenhed – dermed også højere kvalitet.

Forbundet VDP – forsamlingen af Tysklands bedste vinproducenter – har lavet sine egne klassifikationer, der minder om dem vi kender fra Bourgogne. Systemet er således:

  • Gutswein: Producentens husvin. Etiketten indeholder producentens navn og landsby eller region.
  • Ortswein: Sammenlignelig med Bourgognes ”village” eller kommunevin. Denne betegnelse gives til et givent områdes bedste underområder, som bliver angivet på etiketten sammen med ”VDP Ortswein”.
  • Erste Lage: Svarer til ”Premier Cru” i Bourgogne. Her er der tale om en bestemt vinmark, som VDP har fundet kvalificeret til særlig fremhævelse på etiketten, hvor der vil stå VDP Erste Lage, og derudover vil der på flaskehalsen være støbt et 1-tal og en vindrueklase.
  • Grosses Gewächs/Grosse Lage: Tyskernes svar på ”Grand Cru”, som gives til de marker, der er udnævnt som de bedste i de enkelte regioner. VDP Grosses Gewächs eller VDP Grosse Lage vil fremgå af etiketten sammen med navnet på vinen. Grosses Gewächs eller blot ”GG” på flaskens hals angiver, at vinen er tør. Grosse Lage bruges derimod om søde vine. Det er forskelligt fra område til område, hvilke druesorter der må anvendes på de enkelte kvalitetsniveauer.

Riesling er kejser i de tyske druers rige

Tyskland er for de fleste mennesker lig med hvidvin, og den mest kendte drue er Riesling, der dyrkes på ca. 23% af det samlede areal af vinmarkerne i Tyskland. Riesling er en aromatisk drue, der har et højt niveau af syre, som bruges til både tørre og søde hvidvine samt mousserende vine. Denne drue har været den mest dyrkede drue i Tyskland siden 1990’erne og vokser fortsat i popularitet den dag i dag.

Udover et øget fokus på at komme af med mærkatet om billig og sød vin ved at producere flere tørre vine, så er der siden midten af 1990’erne blevet investeret flere ressourcer i at lave god rødvin. Rødvin er næppe det første, du tænker på, når vi siger ”tysk vin”, men vores nabo mod syd har faktisk formået at komme på verdenskortet med deres egen udgave af Pinot Noir – Spätburgunder – der ofte er på niveau med den ægte vare.

Tysk vin er kendt for sit mineralske udtryk på grund af regionernes nordlige placering sammenlignet med de fleste andre europæiske vinområder og også på grund af de ofte meget stejle og skrå vinmarker.

Alt i alt har de tyske vine altså lavet lidt af et comeback de seneste år, og derfor er det tid til, at vi i Danmark også giver slip på vores fordomme og giver det en chance. Her i MENY Borups Allé har vi et varieret udvalg af tyske vine i verdensklasse og glem ikke at du kan komme til Tysk Vinlounge fredag d. 3. maj kl 14-18!

Vi præsenterer nogle af nabolandets bedste vine. Sammen med de seks vinhuse, vi får besøg af, tager vi dig med på en sanselig smagetur i de tyske vindistrikter, der er værd at lære udenad.

Vi matcher vinsmagningen med blandt andet forårsklassiske hvide asparges, jyske tangchips og lækre oste, mens vores DJ spreder god stemning. Vi håber, I kommer forbi!

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*