Russisk “Champagne”

Noget af det allerfineste der kan drikkes, er som bekendt Champagnen. Den har altid været forbundet med en høj klassestatus, og i tidligere stunder var den eksklusivt tilgængelig for de europæiske hoffer. I dag handler det ikke så meget om status af klasse, men mere om status på bankkontoen. Champagne kan være en dyr fornøjelse, og derfor betragtes den også af mange som samlerobjekter, som stiger i værdi med tiden.

Denne ædle, franske mousserende vin, er underlagt strikse regler for hvordan den produceres, hvor den må produceres, og hvem der må producere den. Det er nedfældet i EU-regler, som stammer fra det såkaldte Madrid system fra 1891, som var et af de første internationale registreringssystemer af varemærker til kommercielt brug.

Men hvad er så det her for noget med russisk Champagne? Hvor kommer Rusland ind i billedet? Helt tilbage i det 18. århundrede bragte den russiske zar, Pavel I, Champagne-mestre til området nær Krim. Dette område er ideelt for dyrkning af druer til mousserende vine og ved verdensudstillingen i Paris i 1900, vandt en russisk vin sågar den prestigefyldte titel Grand Prix de Champagne foran alle de ÆGTE franske Champagner.

Produktionen og udviklingen af den russiske Champagne led et alvorligt knæk, da den russiske revolution smed aristokratiet på porten i 1917. Men den kommunistiske Sovjetstat så potentialet i at genoplive industrien under det nationaliserede brand Sovetskoye Shampanskoye – Sovietisk Champagne. Ideen var at lave en billig mousserende kvalitetsvin til masserne. Dette lykkedes til en vis grad, og i 1975 købte Moët & Chandon endda licens til at producere efter den sovjetiske metode.

Da Sovjetunionen gik i opløsning, blev en række af vinhusene, tidligere underlagt staten, omdannet til private virksomheder rundt omkring i de tidligere sovjetrepublikker Hviderusland, Moldavien og Letland blandt andre. Her producerer man stadig Sovetskoye Shampanskoye efter den gamle metode og med samme navn. Ikke overraskende er de franske myndigheder ikke tilfredse med dette, og de anfægter brug af ordet Champagne som varemærke.

 

Den første store: Abrau-Durso

Huset Abrau-Durso var det første vinhus, som brød igennem og fik stor succes med at producere russisk Champagne. Produktet var af så høj kvalitet, at visse årgange ofte overgik de tilsvarende ægte franske Champagner.

Abrau-Durso ligger i det sydlige Rusland, i regionen Krasnodar, tæt på Sortehavet. Det blev grundlagt i 1870 på ordre af zar Alexander II. Små 30 år senere begyndte deres første mousserende vine at høste prestige rundt omkring i Europa, og huset opnåede anderkendelse og berømmelse.

Abrau-Durso Terroir er et helt unikt sted for dyrkning og produktion af mousserende vine. Nogle vil endda sige, at stedet er mere fordelagtigt end selve Champagne-regionen i Frankrig. Der hersker tre helt specielle og særegne faktorer, som i kombination, giver vinen særpræg og påvirker dens karakter og individualitet.

  • Ideelt vindmønster
  • Jord rig på de rigtige elementer og mineraler
  • Unikt og mildt klima

Særligt vindmønsteret bærer et afgørende ansvar for områdets kvalitet. Man siger at vinden bringer aromaen og smagen med sig fra naturen. Aromaen af det tørre græs og blomsterne fra de omkringliggende stepper til nuancerne af brak- og ferskvand fra Abrau-søen. Alt dette mikses sammen i en unik bjergskål, som giver vinen dens specifikke bouquet og stil.

Abrau-Durso tager ofte internationale priser med sig hjem, og senest vandt de otte toppriser på den tyske konkurrence, Mundus Vini 2018. Deres 2013 Brut d’Or Blanc de Blancs vandt sølvmedalje i konkurrencen og fik 89 point fra den krævende jury (guldmedalje opnås ved 90 point).

Desuden vandt Abrau-Durso hele 20 medaljer på den prestigefyldte internationale konkurrence, Decanter 2018, for vinene Imperial Brut Rose 2012, Victor Dravigny Semi-Dry 2015 og Brut d’Or Blanc de Blancs 2013. De mange priser i de internationale vinkonkurrencer bekræfter den høje professionalisme og ekspertise i Abrau-Durso vinhuset.

Her i MENY Borups Allé kan vi præsentere en flot lille serie af disse russiske vine fra det historiske Abrau-Durso hus. Vi har flere varianter, og I kan få dem til en super intropris på kr. 89,95 pr. flaske. Spar kr. 50,-

 

 

 

 

 

 

Brut: Chardonnay, Riesling, Sauvignon Blanc

En spinkel, bleg gylden farve med langvarige bobler. Den besidder noter af blomster og frugt, men med en frisk og tør smag, som en ægte brut skal have.

Serveres til alt i fisk og skaldyr, salater, tarteletter, eller som aperitif.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Semi-Dry: Chardonnay, Riesling, Sauvignon Blanc

Denne vin har en smuk og gylden farve, med rige, små bobler. Aromaen er præget blomster og frugt, med et hint af tropisk frugt. En afbalanceret smag, som er frisk og har en sød eftersmag af honning, som er typisk for denne type mousserende vin.

Serveres til fest og gode måltider. Den passer perfekt til aperitif eller velkomstdrink og ellers til en bred række af snacks og desserter.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Semi-Dry Red: Merlot, Riesling, Sauvignon Blanc

Farven er dyb, smuk og rubinfarvet, og aromaen har masser af udtryk af bl.a. granatæble og toner af solbær. Smagen er letgenkendelig af bær, med en tekstur af velour og behageligt let skarp eftersmag.

Serveres til kødretter, til ostebord samt chokoladedesserter.

 

 

 

 

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*