Lad os snakke lidt om zinfandel

Amerikansk zinfandel

Når man taler om zinfandel, så taler vi om den solrige amerikanske delstat Californien. Det var amerikanerne selv, som opdagede den eftertragtede drue i 1830erne, og selvom man ikke kan sammenligne den med forbilleder som Barolo, Bonnes-Mares og Pomerol, så er zinfandel alligevel, med sin egen unikke smag, blevet et hit verden over.

I dag er zinfandel-druen en af de mest beplantede i USA, lige efter cabernet sauvignon. Der står ca. 17.000 hektar zinfandel i Californien, spredt over det meste af statens kendte vinområder. Vi finder zinfandel i store klaser, hvor de enkelte druer modnes ret uens. Det tvinger vinbonden til kun at plukke de klaser med flest modne druer, hvorefter resten enten bliver smidt ud, eller brugt til et andet formål.

Den californiske varme samt gamle vinstokke – rigtigt gamle vinstokke – er afgørende faktorer, når den rette zinfandel vin skal produceres. De helt gamle vinstokke, tæt på, eller over, 100 år gamle, giver frugt med lavere PH-værdi og højere og friskere syre.

Druens stigende popularitet

Zinfandel har haft sit helt store gennembrud de sidste 10 år. Fra at være en næsten ukendt vin blandt Californiens stærke cabernet sauvignon vine til i dag, hvor næsten alle californiske vinhuse sælger zinfandel. Uanset hvor i Amerika du befinder dig, så garanterer vi, at der ikke er langt til den næste zinfandel forhandler.

Man kommer selvfølgelig heller ikke uden om den evige debat, om hvorvidt zinfandel og primitivo er samme druesort. Diskussionen har hersket i over 150 år, men nylige DNA-undersøgelser har dog fastslået, at zinfandel og primitivo er en og samme sort. Og hvis en italiener finder på at omdøbe sin vin til zinfandel, er det helt sikkert pga. salg, fordi zinfandel lige nu er rigtigt populært.

Sådan giver zinfandel dine smagsløg kærlighed

 Zinfandel-druen bidrager typisk med en stor fylde og intensitet. Derudover finder vi en god portion tanniner, som er med til at gøre den særligt egnet til længere tids lagring. Vine lavet på zinfandel-druen er som oftest mørke og kraftige, mens smagen kan variere fra det søde til det krydrede. Druen er også meget udbredt som den populære white zinfandel, som vi skal tale mere om senere.

Vinen har en forholdsvis høj alkoholprocent på omkring 15-16 procent. Druesorten indgår også ofte i blandingsvine, tit med cabernet sauvignon-druer, da zinfandel pifter andre vine op med deres druesort. Zinfandel vine er gode til grill- og barbecue-mad og smager også skønt i selskab til mørkt fjerkræ som f.eks. gås eller vildfugle, samt til kalv og okse. Den kan også bruges til flødebaserede retter, samt til simreretter med svin eller kalv.

Favoritterne: Tre klare stilarter med små variationer:

  1. Den succesfulde white zin

Druerne til denne rosévin høstes ved optimal modenhed og vinificeres traditionelt. Den har en smuk, næsten pink farve som opnås ved mostens kontakt med drueskallerne. Det er en frisk og frugtig rosé velegnet til dem, der ikke er så meget til tørre vine.

  1. Den moderate rødvinsstil

Denne ualmindeligt indbydende zinfandel vin er typisk levende, moden og generøs. En rødvin af zinfandel-druen har typisk en lysere farve end en mere almindelig vin som f.eks. merlot eller cabernet sauvignon. Den lækre smag af kirsebær og brombær karakteriserer zinfandel rødvine.

  1. Dessert/ portvin

På grund af varmen i de Californiske dale, så fermenteres druerne til dessertvine og portvine, som vil få enhver vinelsker til at tage et ekstra glas. Tilsæt et stykke mørk chokolade eller et stykke chokoladekage til vinen, og du føler, at du er ankommet i himlen.

Hvor kan du købe disse lækre vine?

Sutter Home i Californien er verdens 5. største vinhus. Det blev grundlagt i slutningen af det 19 århundrede i Californien, men blev først rigtig kendt i 1970erne, da man introducerede den let sødlige ”White” Zinfandel. Der bliver solgt mere end 10.850.000 kasser om året fra dette vinhus.

Er du typen, der gerne lige vil smage på sagerne inden du køber? Det er der mulighed for i København og Aarhus, hvor vinsmagninger ofte inkluderer de velsmagende zinfandel vine.

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*