¡Hola! – Spaniens bedste Cava!

Vi drikker mousserende vin på mange tidspunkter af året. Vi gør det oftest, når vi skal fejre noget. Det er lidt et mundheld, at man siger, at noget fejres med Champagne. Det er dog langt fra de fleste, som rent faktisk åbner den ægte Champagne, når det er. Derfor er det godt, og ikke mindst VIGTIGT at have et godt alternativ på hånden.

Dette indslag på MENY Borups Allés blog handler om Cava fra producenten ¡Hola! Desde de Barcelona. Vi har at gøre med en anderledes type Cava, som appellerer mere til livsnyderen og den sorgløse del af os! Vores vinmand Jan har været på endnu en studietur, denne gang til Penedès i Catalonien, hvor ¡Hola! produceres.

Cava’en er et varmt emne, når vi vælger bobler. Cava er en spansk mousserende vin, som er lavet efter netop Champagne-metoden, som I kan læse mere om hér. Cava betyder kælder på catalansk, og man må sige at den catalanske vinkælder bugner med Cava! 95 % af Cava-produktionen foregår i Catalonien og især i Penedès-området, dog ofte af druer hentet i andre områder.

En Cava som vi her i MENY på Borups Allé er faldet pladask for er ¡Hola! Desde Barcelona, eller bare ¡Hola!. ¡Hola! består af en række Cava’er med sjæl og krop født af Middelhavet. Det er en producent, som ønsker, at deres kunder udelukkende nyder livet i fulde drag og ikke taget tingene alt for alvorligt. Rækken af ¡Hola! Cava’er består i skrivende af fem faste typer: Brut, Brut Nature, Extra Brut, Brut Pink og Brut Nature Pink. Derudover er der også forskellige varianter af ”Special Editions” som Brut Sushi og 2018 Rerserva.

Brut: En lækker Cava som kombinerer friskheden ved grapefrugt og æble med en ristet aroma. En behagelig og smagfuld kompleksitet, so, kan nydes i alle stunder

Brut Nature: Ingen tilsat sukker og lige så ædel og ren som naturen selv. Den er tør, med udtryk og vedholdenhed, men samtidig elegant og lækker struktur. Den er frisk og meget frugtagtig med den traditionelle aroma af grønne æbler, pærer og ananas, med noter af mandler.

Extra Brut: En frisk og frugtagtig Cava med et lavt indhold af sukker. Den befinder sig behageligt i munden med en sødme og en let bitter slutning. En rund og kompleks Cava med fine bobler.

Brut Pink: En mere cremet og frugtagtig Brut. En bleg jordbærfarve med vedholdende bobler. Aroma af vildtvoksende frugt med noter af jordbær og solbær.

Brut Nature Pink: En kirsebærfarvet Cava, som er mere tør og frugtagtig. Ingen tilsat sukker men den føles frisk, let og livlig i munden. Den har en elegant aroma af blomster og jordbær og hindbær. Kompleks, rund og meget feminin.

Jans udflugt til Spanien

Mandag d. 7. maj drog Jan til Spanien, på invitation, til Penedès, tæt ved Barcelona for at opleve og se områdets stolthed nemlig produktionen af Cava. En lille afstikker – ud mandag og hjem tirsdag, så det blev en intens tur.

Efter ankomst i Barcelona kl. 9 blev folk hentet og kørt til ¡Holas! vineri, hvor deres fremstilling, lagring m.v. blev vist frem. Derefter kørte de i ca. en halv time, op til det højeste punkt i Penedès, hvor druerne til ¡Hola! serien bliver dyrket. Hvilken udsigt og sikke et syn.

I ca. 500 meters højde har 35 vinbønder lavet et slags kooperativ, hvor de dyrker druer i pagt med naturen. De dyrker kun druerne og producerer typisk ikke selv vin, men disse vinmarker er klassificeret som noget af det ypperste. Et fantastisk område, dog lidt besværligt at komme op til, men oplevelsen for Jan og de andre gik virkelig rent ind, dér på toppen, samtidig med de fik undervisning om valg af vinmarker.

Alt foregår absolut på naturens præmisser. Alt ved produktionen og dyrkningen er økologisk. Alle druer bliver håndplukket. I det terræn er det nærmest umuligt at arbejde med maskiner.

Efter en særdeles oplevelsesrig tur fortsatte turen, naturligvis kan man sige, hjem til en af vinbønderne, som serverede en typisk catalansk frokost i endnu mere fantastiske og hyggelige rammer. Der var mere end rigeligt at spise, og selskabet smagte selvfølgelig alle deres Cava’er og lidt vin, nogle få af dem laver til hobbybrug.

Efter en lang dag i marken og bjergene, skulle der overnattes i Barcelona. En by med en madkultur som går lige i hjertet (og i maven) på Jan! Efter en lille aperitif på en fortovscafe fandt de et hyggeligt tapassted, hvor der blev bestilt en masse forskellige retter – til deling selvfølgelig, efter god tapastradition. Efter en hurtig kaffe, var det lige på hovedet i seng.

Tirsdagen gik med lidt sightseeing, inden turen gik tilbage til Danmark. Jan skyndte sig at bestille en masse ¡Hola! Cava, så alle jer kunder også kan få smagt Spaniens bedste Cava.

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*