Den fyldige og fede Amarone

Amarone della Valpolicella er en af mest specielle, italienske vine vi kender til her i landet. Det er en tør rødvin, som stammer fra Valpolicella-distriktet nord for Verona. En Amarone er en alkoholrig vin, som ifølge reglerne skal indeholde minimum 14 % alkohol, men som dog oftest nærmer sig de 17, og være lagret mindst 24 måneder før distribution – ofte kan der gå op til fem år, før den kommer på markedet.

Amaro betyder bitter og henviser til, at Amarone er en bitter (tør) udgave af den oprindeligt søde udgave Recito della Valpolicella.

Selvom Amarone ikke betragtes som en af de store vine, så er den en af danskernes absolutte favoritter. De sidste 15-20 år er populariteten steget stødt og her til lands, nyder vi den især til jul, da den er som skabt til fed mad som and og flæskesteg. Desuden er dens fyldige og varme karakter perfekt til kolde og mørke vinteraftener.

 

 Amaronens oprindelse

“Opfindelsen” af Amaronen skete via intuitive eksperimenter og med lidt held og tilfældighed. Navnet Amarone della Valpolicella blev officelt lanceret i 1990, og navnet stammer muligvis fra vingården Vaio Amaron, som var ejet af Serego Alighieri, som var af samme familie som Danté Alighieri. Danté som jo er den berømte poet fra Firenze, der skrev Den Guddommelige Komedie.

Amarone-vinen laves i distriktet Valpolicella, som er en af de mest berømte vindistrikter i Italien. Man har her siden tidernes morgen dedikeret sig til vinproduktion, og navnets betydning kan tolkes som dalen med mange (vin)kældre. Regionen befinder sig i mellem Verona og Gardasøen med en nordlig grænse markeret af Lessini-bjergene.

I Thomas Harris’ roman, Ondskabens Øjne, indtager hovedpersonen Hannibal Lecter en menneskelever sammen med et glas Amarone – i modsætning til filmudgaven, hvor vinen er en Chianti.

Generelt om Amarone

En god Amarone fremstilles kun på de absolut bedste druer. De høstes ofte tidligt, og der er begrænsninger for hvor mange druer, der må høstes. Efter høst spredes druerne ud på sivmåtter – eller kommes i særlige plastikkasser – og siden anbragt i såkaldte tørrehytter. Der befinder de sig så i 3-4 måneder, hvor de taber op til 40 % af deres vægt. Sådan opnås det høje sukkerindhold, som jo også betyder højt alkoholindhold. Denne process kaldes Appasimento, som oversat betyder udtørret. Når denne process er overstået, presses og gærres druerne. Derefter lagres vinen på træfade i minimum 24 måneder.

I 2013 blev der produceret godt 13 millioner flasker. Danmark aftager ca. 4 % svarende til ca. 500.000 flasker. En god Amarone kan godt være dyr og koster nemt over 200 kroner. Da fremstillingen er meget tidskrævende og kræver flere druer end ved konventionel produktion, er prisen også derefter. I 2009 blev Amarone ophøjet til sin egen DOCG.

DOCG er et mærke, som svarer til det franske AOC. Det garanterer vinens oprindelsessted, og at den er produceret i overenstemmelse med regler for druesort, alkoholprocent, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte.

To skoler af Amarone

Som det ofte sker i denne herlige verden af vin, er der opstået divergerende skoler for Amarone: Traditionalisterne og modernisterne. Traditionalisterne benytter gamle vinstokke og ikke-optimal opbinding og tørrer druerne på loftsrum i naturlig ventilation. Risikoen for råd er øget, og især den farlige gråskimmel er frygtet. Til gengæld er der også en mulighed for ædelt råd, som giver vinen ekstra sødme, fedme og fylde. Dog mister disse vine farve, tanniner og smagsnuancer. Ydermere lagrer Traditionalisterne vinen på gamle fade, hvilket ikke bidrager til smagen.

Modernisterne har – pudsigt nok – moderniseret vinfremstillingen. Det indebærer en anden opbinding af vinstokkene, brug af nye egefade til lagring og en kontrolleret tørring af druerne, hvilket sikrer at, der IKKE opstår ædelt råd. Derfor har Amarone-vinene efter modernisternes forbillede en mørkere farve, højere indhold af garvesyre og dermed potentiale for længere lagring. Således udvikles mere komplekse Amarone-vine med mere frugt, mere friskhed og med præg af fad.