Bodegas Vega Sicilia hører i dag uden tvivl til blandt de absolut største vinhuse i Spanien. Vinene herfra ligger på et mastodontisk niveau og anses blandt mange som det ultimative fra regionen Ribera De Duero.
I det nordvestlige Spanien på den tørre højslette øst for byen Valladolid ligger Las Vegas, betegnelsen for de to frugtbare dale, Sicilia og Carrascal. Cistercienserne var de første efter romerne, der i større målestok dyrkede vin her. De kom fra Benedonneklostret i Frankrig og grundlagde i 1200-tallet klosteret Santa Maria de Valbuena.
Mange århundreder senere kom den franske forbindelse igen til at påvirke udviklingen i Spanien, men denne gang var det Bordeaux. I 1848 købte den succesfulde forretningsmand, Don Toribio Lecanda, en ejendom på 2.000 hektar for at redde Markis’en af Valbuena fra økonomisk ruin.
I Rioja var man i mellemtiden begyndt at vende blikket mod Bordeaux og inspireret af Manuel Qiintano, der som den første i Spanien forsøgte at lave vin, som de berømte slotte i Bordeaux gjorde det, tog sønnen, Eloy Lecanda, til Bordeaux i 1864 og købte 18.000 stokke (cabernet sauvignon, carmenere, malbec, merlot og pinot noir). De spanske myndigheder omtalte i deres registreringspapirer de franske vinstokke som “eksotiske planter til anerkendt brug”.
Vintalentet ”Txomin”
I slutningen af 1800-tallet i Bilbao havde vinkøbmanden Cosme Palacio udvidet sine aktiviteter med en vinkælder i Laguardia, for at kunne levere til sine mange baskiske kunder. Men da vinlusen kom til området nogle år senere, ramte det ham hårdt. Han foreslog derfor de tre Herrero-brødre – Felix, Ignacio og Luis – der nu var ansvarlige for Vega Sicilia, at han kunne forpagte deres vinproduktion for en 10-årig periode. Det sagde de ja til, og Cosme Palacio ansatte i 1905 en af sine tidligere medarbejdere, Domingo Garramiola, med tilnavnet “Txomin”, som bestyrer for Vega Sicilia, og det blev hans vine, der skabte deres ry og prestige.
Da lejemålet ophørte i 1915 fortsatte Herrero-brødrene med “Txomin” som bestyrer, og intentionen var nu at producere en helt anden type vin – ikke så meget for pengenes skyld, mere for æren – vinen skulle være et prestigefyldt tegn på familiens velstand og levevis. Der er tvivl om, hvorvidt den første Vega Sicilia Unico er fra 1915 eller 1917, det er dog sikkert at “Txomin” begyndte sin produktion af årgangsvin i 1915.
Den første berømmelse
I løbet af 1920’erne opnåede Vega Sicilia sin første store berømmelse, bl.a. med priser ved Exposición Universal de Barcelona i 1929 for deres 1917- og 1918-årgange. Det forhindrede dog ikke økonomisk underskud for Vega Sicilia, og udvejen blev at Herrero-familien i 1952 solgte klenodiet til frøfirmaet Prodes. Prodes ansatte en ny bestyrer, Jesus Anadon, der var Vega Sicilias daglige leder frem til 1982, hvor de nuværende ejere, familien Alvarez, tog over.
Familien Alvarez er indehaver af den store industrivirksomhed El Enebro S.A. med mere end 25.000 ansatte. David Alvarez startede helt fra bunden for 50 år siden med én ansat og fortæller om sit køb af Vega Sicilia: “Jeg er mere kendt nu som indehaver af Vega Sicilia – og dog var det kun muligt for mig at købe Vega Sicilia, fordi jeg har skabt en stor og succesfuld virksomhed – men det taler ingen om!”.
Sønnen, Pablo Alvarez, var den ansvarlige manager siden overtagelsen for Vega Sicilia, og han fortæller om familiens intentioner, og at Vega Sicilia siden 1920’erne har været anset for at være Spaniens bedste vin. Det begyndte med en ganske lille produktion, som aldrig blev solgt, men i stedet givet væk, som noget ganske særligt til venner og forretningsforbindelser.
I Spanien er det i dag stadig svært at købe Vega Sicilia. Selv den spanske konge er på listen, der kun omfatter 4.000, alle med en begrænset kvote. “Min familie har lige fra starten haft en klar politik og er kun interesseret i at producere kvalitet. Vi har ikke haft og har ingen intentioner om at ændre Vega Sicilias stil. Produktionen vil blive ved med at være traditionel og “naturlig” – Vega Sicilia er en vin, der hverken klares eller filtreres og med et gennemsnitligt udbytte, der ligger helt nede på ét kilo druer pr. vinstok. Vi er ikke interesseret i kvantitet, kun i kvalitet og karakter. Hvert år er det ønologen, der beslutter, hvad der skal bruges til henholdsvis “Unico” og andenvinen “Valbuena”.
Vega Sicilias bedste vine tilbringer minimum syv år på en lang og gådefuld rejse på træ. Efter første år flyttes vinene fra de store egetræsfade til mindre, næsten nye fade. Derefter flyttes de igen til nye fade for en etårig periode. De sidste tre år ligger vinene på gamle fade, hvor de omstikkes hver 10. måned. Rejsen ender med to års hvile på flasker. Visse årgange lagres dog i længere tid på træ eller flaske før frigivelse.
Pablo Alvarez fortæller videre, at kvantiteten kan variere fra 90.000 flasker i 1970-årgangen til for eksempel 40.000 flasker et andet år: ”I de værste tilfælde, hvor vejrforholdene har været meget dårlige, har vi helt undladt at plukke druerne. Før vi købte Vega Sicilia i 1982, blev de kasserede årgange destilleret. Det skete i 1963 og 1971, hvor hverken “Unico” eller “Valbuena” blev produceret. En både dyr og svær beslutning at tage. Men ikke desto mindre afgørende for Vega Sicilias renommé og prestige. I dårlige årgange er vi helt konsekvente og vælger aldrig at sælge til andre vinproducenter, der kunne risikere at misbruge navnet. Faren for at et prestigefyldt navn misbruges eller forfalskes er stor, derfor distribueres og sælges Vega Sicilias vine heller ikke på normal vis
Skriv en kommentar