Toscana, mere end bare Italien

Der er få, der ikke er klar over, at Toscana er en af de mest udsøgte og unikke steder i hele Europa. Regionen har det hele plus lidt mere. Mad, vin, omgivelser, klima, kultur… Hvad end hjertet begærer kan opnås her. Toscana er verdenskendt for sine landskaber, traditioner, historie og kulturelle indflydelse. Det betragtes som arnestedet for den italienske renæssance og er fødestedet for en lang række forskellige personligheder, som har præget kulturhistorien og videnskaben gennem tiderne som Leonardo da Vinci, Lorenzo de Medici og Niccolò Machiavelli. Toscana er især også kendt for deres vine Chianti, Vino Nobile di Montepulciano, Morellino di Scansano og Brunello di Montalcino. Toscana har desuden en så stærk lingvistisk og kulturel identitet, at regionen oftest refereres til som en nation indenfor en nation, og så rummer Toscana-regionen hele syv steder, som er på UNESCOs verdensarvsliste.

 

De toskanske vine

Toscana er kendt for rigtig mange ting, men især vinene fra denne region udmærker sig som noget ganske særligt. En DOCG-vin (Denominazione di Origine Controllata e Garantita) er en topklasse vin, og den er garant for høj kvalitet. Der findes i skrivende stund 75 DOCG-vine i Italien, og i Toscana finder man hele 19 i af dem. Det er især Chianti, Vino Nobile di Montepulciano, Morellino di Scansano and Brunello di Montalcino man lægger mærke til. DOCG-mærket betyder, at myndighederne foretager en grundig og analytisk kontrol for at forhindre manipulation og svindel – noget som jo vist nok har plaget Italien før i tiden. Efter vinene er kommet på flaske, bliver de forseglet med et nummer og et mærkat, som myndighederne sætter på låget eller proppen.

DOCG er et mærke, som svarer til det franske AOC. Det garanterer vinens oprindelsessted, og at den er produceret i overenstemmelse med regler for druesort, alkoholprocent, syreindhold, ekstrakt og høstudbytte.

Landskabet og klimaet i Toscana giver ideelle konditioner for et rigt og varieret sortiment af god vin. Toscana er meget bakket, og størstedelen af vinmarkerne ligger mellem 100 og 150 meter over havet. Druerne får dermed mere sol, og da klimaet derfor også svinger relativt meget fra dag til dag, bevarer druerne bedre deres vitale syre og aroma. Den mest populære drue i vinproduktion i Toscana er sangiovese-druen. Denne drue er den mest plantede i hele Italien, og derfor kan vin på sangiovese-druer både være forfærdelige men også særdeles udsøgte. Men i Toscana er druen som skabt til at frembringe mesterværker. Mesterværker kommer sjældent af sig selv, og producenterne i regionen er yderst fokuseret på kvalitet og på at leve op til den standard, man forventer sig af et produkt, som bærer navn og præg af Toscana.

 

Supertoscanerne

Som noget ganske særligt, er nogle af de bedste vine i Toscana endda klassiciferet som IGT (indicazione geografica tipica). Disse vine falder uden for DOCG-kategorien, da der er visse krav, de ikke lever op til – som oftest drue-sorten. Begrebet supertoskansk opstod allerede i 1970erne, som en modreaktion på det generelt lave kvalitetsniveau, som herskede i datidens Toscana. Men de levede ikke op til regionale krav og fik derfor en lav kvalitetsmærkning på trods af, at de alligevel var velproducerede og objektivt fremragende. Typisk handlede det om, at man producerede vinene på Bordeaux-druesorter som Cabernet Sauvignon og Merlot i stedet for de sorter, som var påkrævet af regionen.

I dag betragtes supertoscanerne som kultvine og priserne ligger generelt i et pænt højt leje. Det er sjældent, at der rent faktisk står ”supertoskansk” på etiketten, men det er ofte prisen, som afslører en ægte supertoscaner. Dennes pris befinder sig ofte på et niveau 10 gange højere end for en traditionel toskaner.

Ruffino

Ruffino-vinhuset er en institution i Toscana. Den er kendt over hele verden for skabe fremragende vine og især deres Chianti, som i øvrigt var den første Chianti, der blev eksporteret til USA har høstet mange priser og stor anseelse. Det hele startede i 1877, da de to fætre Ilario and Leopoldo Ruffino gik sammen og startede en lille vinproduktion op i byen Pontassieve nær Firenze. Selvom egnen allerede var kendt for særdeles gode druer til vinproduktion, var de to fætre sikre på, at de kunne gøre det endnu bedre.

Her 140 år senere siger vi tillykke med jubilæet med et par klassiske Ruffino-vine.

 

2 Comments

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*