Slagtermester Rasmus tænder op under sommeren med sine bedste grilltips…

Sommeren nærmer sig med hastige skridt og mange af os glæder os til de lune aftener med masser af lækkerier på grillen.

Vi har allieret os med vores slagtermester Rasmus som vil introducere os til en saftig nyhed – nemlig et gourmet- og hotdog kit som bliver sommerens hit til at imponere vennerne med ved grillen. Rasmus vil også løfte sløret for hans nye projekt – en ‘120 dages Whisky-aged steak’. Du kan bl.a. også læse mere om, hvad dry-aged beef er og få Rasmus’ top-3 til grillen.

MENY tager den populære burger og hotdog under kærlig behandling…

Ligesom en stribe Michelin-kokke gør det, har vi i MENY taget den populære burger og hotdog under kærlig behandling og introducerer nu gourmetburger- og hotdogs, som du nemt og hurtigt kan tilberede hjemme på grillen.

Generelt er burgerens popularitet stigende og alene i de sidste år er antallet af burgerrestauranter steget markant på landsplan. En opgørelse fra FødevareWatch viser at antallet af burgersteder på landsplan er steget fra 21 til 211 i årene 2010 til 2015. Alene i 2015 poppede der 46 nye burgersteder op på landkortet. Man kan altså hurtigt konstatere at burgerkrigen, som hidtil kun har været koncentreret omkring København, har bredt sig til resten af landet og at danskerne for alvor er blevet vilde med burgeren.

Burgeren stammer oprindeligt fra USA, men vi har gravet lidt i historien, og det viser sig faktisk, at det var den danske immigrant Louis Lassen som var den første i verden til at lange burgere over disken til sulte kunder. Det var tilbage i 1900 i New Haven, Connecticut. Kilde: Wikipedia.

Gourmetburger- og hotdog kit 🍔🌭

Inden vi bliver alt for sulte efter burger, vil vi gerne præsentere jer for, hvad I kan glæde jer til:

I et burgerkit får du: 2 x hakkebøf af dansk Dry Aged Beef 200 g., 2 x originale smørbagte briocheboller, tomatrelish, chilimayo, soltørrede cherry-tomater, syltede rødløg, rucolasalat og hjemmebagte chips.

 

I et hotdogkit får du: 4 hotdog-briochebrød, 4 pølser fra Slagter Højer, agurkerelish, rygeostecreme, syltede rødløg og rugbrødsknas.

Burger- og hotdogkittet sælges kun fredag og lørdag!

Se med her hvordan du tilbereder den saftige gourmetburger. Til slut i videoen kan du også få svar på om den er godkendt af købmanden selv 😁

 

Sådan smager din gourmetburger… 

De fem grundsmage er grundstenen i et godt måltid mad. Kan du sammensætte retten, så alle smage er til stede på tallerkenen, vil det opleves som mere velsmagende og mere mættende – også kaldet UMAMI.

Så husk at have tungen med i tankerne!

Herunder ser du hvordan dine smagsløg tager imod en gourmetburger… 😋🍔

Dry Aged Beef er virkelig værd at vente på…

Vores slagtermester Rasmus har kastet sig ud i et dry-aging projekt som kræver lidt mere tålmodighed end som sådan. Nemlig en ‘120 dages Whisky-aged steak’.

I de næste 120 dage vil Rasmus hver uge marinere et stykke kød med en hel flaske Jack Daniels Whisky. Se med herunder i videoen, hvor Rasmus viser, hvordan dét skal gøres:

Kan du ikke vente i 120 dage kan du få en forsmag på resultatet her.

Ja, vi beklager ventetiden, men det tager minimum 30 dage at modne Dry Aged Beef.

Men hvad er Dry Aged Beef egentligt – udover at det er kraftigt og intenst i smagen?

Efter 1 uge – kødet begynder at sætte sig, og kødets naturlige enzymer er begyndt at arbejde for en modning af kødet. Samtidigt er en hel del af kødsaften fordampet

Efter 2 uger – Kødet har sat sig, men en del af kødsaften mangler stadig at fordampe

Efter 3 uger – Kødet er mørt og har en intens oksekødssmag

Efter 4 uger – Kødet er helt perfekt, fuldstændig mørt og smager himmelsk!

MENY har modtaget Børsens smagspris 2016, hvor et dommerpanel af topkokke har blindsmagt over 100 supermarkedsvarer for at finde frem til de bedste. 11 blev godkendt – herunder MENY.

Husk at du altid kan komme forbi vores slagterafdeling og få et tip med på vejen til, hvordan sådan et stykke fantastisk kød skal tilberedes.

Slagter Rasmus’ personlige top 3 til grillen…

Vi har spurgt Rasmus om, hvad han glæder sig allermest til at smide på grillen her i sommeren.

1: Krogmodnet Rib-eye

“Jeg kan jo ikke spise gourmetburger hele sommeren, så hvis jeg skal vælge noget andet bliver det krogmodnet rib-eye steaks. Fedtmarmoreringen er helt perfekt til at grille en mør bøf. Jeg tager kødet ud af køleskabet et par timer før det skal på grillen, salter det godt og lader den stå og trække i et par timer. Når grillen er klar, giver jeg steaken 2-3 minutter på hver side – selvfølgeligt alt afhængigt af kødets størrelse. Vend jævnligt og husk at vent med peberen til at du tager kødet af grillen. Lad bøffen hvile i 4-5 minutter og servér den med en klat kryddersmør på toppen.”

2: MENY’s hjemmelavede grillpølser

“Under sommeren kører vi med 6-10 forskellige smagsvarianter af Frilands grillpølser, og personligt er jeg vild med vores ‘Djævlegriller’ som er godt stærk! Der er bl.a. jalapeños og habanero chilier i. Skal det være lidt mere mildt, kan jeg også anbefale varianten med soltørret tomat og ost eller æbler og timian. Sørg for at vende pølserne på grillen, så de ikke får for meget varme. Tag dem af, når de har god farve – alt efter smag og behag.”

3: Flankesteak

“En flankesteak hører sig også til under den lækreste grillmad. Den er nem at tilberede og er ikke tidskrævende. Sørg for at duppe kødet tørt inden du begynder krydringen. Når grillen er klar, giver jeg kødet ca. 5 minutter på hver side, hvorefter jeg lader det hvile i 15 minutter. Husk at skære kødet ud i tynde skiver på tværs af fibrene.”

Vi ønsker jer alle en god sommer og god fornøjelse med grillmaden 🍗🌽🍔🌭🍷🍖

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*