Økologiske jord-til-bord varer fra Brinkholm!

Vi er superstolte af at kunne præsentere vores samarbejde med det økologiske fælleskab, Brinkholm. Denne aftale giver os en særlig mulighed for at kunne levere økologiske varer, som er dyrket kooperativt og lokalt. Brinkholm drives efter nogle stærke principper, som beskriver således, ” Vi strækker os også̊ uden for kommunegrænsen, hvis det er relevant, men princippet om økologi og den kortest mulige vej fra jord til bord holder vi fast i. På den måde kan vi fortælle historien om produkterne ‘fra hestens egen mund’ dvs. med producenternes egne ord. Producenterne af kassens produkter får hver gang nogle ord med på vejen, så̊ du efterhånden bliver præsenteret for dem alle og kan forsikre dig om produkternes oprindelse og kvalitet.”

Konceptet går ud på, at man på Brinkholms hjemmeside bestiller en af deres forskellige kasser, alle med et varieret indhold, som har tilknytning til egnen, de er dyrket på. Kasserne køres herefter direkte ind til os på Frederiksberg, hvor de er klar til afhentning. Brinkholm har modsat de fleste almindelige dagligvarebutikker mulighed for at knytte en direkte forbindelse fra jord til bord, og den forbindelse kan vi her i MENY Borups Allé nu også nyde godt af.

Brinkholm har fem forskellige kasser som varierer i pris og indhold

  • Stevns Kassen er ”premium kassen”, som indeholder cantaloupe-melon, agurk, markchampignoner, shiitake-svampe, peberfrugter, grønne asparges, rabarber, spinat og kartofler. Den koster kr. 225,-
  • Tryggevælde Kassen indeholder spinat, broccoli, hjertesalat, agurk, markchampignoner, shiitake-svampe og forårsløg. Den koster kr. 150,-
  • Karise Kassen indeholder rapsolie, chili, agurk, markchampignoner, shiitake-svampe, forårsløg og spinat. Den koster kr. 175,-
  • De har også en Frugtkasse, som indeholder pærer, æbler, bananer og galia-melon. Den koster kr. 150,-
  • Sidst men ikke mindst har de også en Frokostkasse, som indeholder hjertesalat, agurk, forårsløg, peberfrugter, tomater og grønne asparges. Den koster kr. 150,-

Til hver kasse kan man tilmed bestille et væld af ekstra varer, som man føjer til sin bestilling. Det kan for eksempel være deres eget Brinkholm mel, som de helt selv producerer på gården fra ende til anden. Den dyrkes af en gammel hvedesort, Ølandshvede, og en nyere sort, Dacke samt maltbyg. Kornet er økologisk dyrket, imens rugen købes hos en anden økolog på Midtsjælland.

Man kan også bestille honning, og der befinder sig pt. 11 bistader på Brinkholms jorder. Henover året bliver der slynget honning, så der er både forårs-, sommer- og sensommerhonning. Man kan sågar også bestille øl. Der produceres Brinkholm Pale Ale og Brinkholm Pilsner af maltbyg dyrket på Brinkholms jord.

Vi havde besøg af Gartner Nikolaj og Bodil lørdag d. 19. maj, hvor de præsenterede kunderne for i butikken for Brinkholm.

Bestillingen af Brinkholms produkter foregår således, at I opretter jer som kunde inde på deres hjemmeside, landbrugslauget.dk, og bestiller de ønskede produkter. Leveringen til butikken sker hver anden søndag på ulige uger og er gratis. Dog ompakkes produkterne i poser, som hver koster 6 kr. stykket. Det er vigtigt, at I husker at skrive i kommentarfeltet, at I gerne vil have leveret jeres bestilling til MENY Borups Allé.

Gå ind på deres hjemme side www.landbrugslauget.dk og se mere!

 

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*