Nordrhônes særpræg

Det nordlige Rhône begynder der, hvor Bourgogne slutter, nemlig ca. 30 km syd for byen Lyon. Nordrhône har et kontinentalt klima, som betyder barske vintre men varme somre til forskel fra Sydrhône, som oplever et middelhavsklima med milde vintre. Området strækker sig fra Vienne til Valence, og de mange klippeskråninger er kendetegnende for den måde, man dyrker druerne på. Den nordlige del af Rhône er meget præget af terrænet med stejle klipper med små terrasser.

De bedste rødvine fra Nordrhône kan måle sig med de bedste fra Bordeaux og Bourgogne, selvom disse ikke nyder samme popularitet. I Cornas laves både bløde og knastørre rødvine. Condrieu står for nogle af de mest eksplosive og eksotiske hvidvine, men desværre er de også meget sjældne. Et top-tip er at top-vinene fra Rhône, såvel nord som syd, er langt billigere end tilsvarende fra Bordeaux og Bourgogne.

Det nordlige Rhône

 

Historien kort

De første kultiverede vindruer blev sandsynligvis plantet for omkring 2.600 år siden. Der er tvivl om, hvordan de to vigtigste druesorter (Syrah og Viognier) fra området opstod. Nogle mener, at grækerne medbragte Syrah-druen fra den persiske by Shiraz, mens andre mener at vide, den ankom ca. 50 år senere, da grækerne flygtede fra den persiske kong Kyros den første. Dog konkluderer videnskaben, efter DNA-tests og anden forskning, at druen opstod i Rhône-regionen selv.

I Australien og i det meste af den engelsk-talende verden er Syrah-druen kendt under navnet Shiraz.

Uanset hvordan eller hvornår druerne opstod, så forsvandt interessen i vinen fra Rhône med rommerigets fald. Først i det. 13. århundrede kom der igen gang i dyrkningen og produktionen af vine i regionen. Det var på grund af Pavernes indtog i området, at interessen og eksporten igen steg markant. I dag er Nordrhônes vinproduktion delt op i otte forskellige AOC-områder (Appellation d’origine). De fleste områder ligger på vestsiden, hvor vi finder Côte Rôtie, Condrieu, Château-Grillet, Saint-Joseph, Cronas og Saint-Péray, og på østsiden finder vi områderne Hermitage og Crozes-Hermitage. Condrieu, Château-Grillet og Saint-Péray laver kun hvidvin. Côte Rôtie og Cornas laver kun rødvin, mens resten laver begge dele.

Condrieu                                         Cornas

Crozes-Hermitage                          Côte Rôtie

Hermitage                                      Saint-Joseph

Saint-Péray                                    Château-Grillet

Côtes du Rhône

 

Den ensomme drue i nord

I Nordrhône, har man kun én druesort, som er klassificeret som rødvinsdrue af AOC, navnlig druen Syrah. Til forskel fra Sydrhône, som har mere end et dusin druer at vælge i mellem, så står Syrah-druen for stort set hele produktionen af rødvin i nord. Til gengæld så betyder de varierende klippeskråninger også varierende smagsforskelle. Kvaliteten af jorden druen dyrkes i, så vel som terrænets forskellighed giver vine som den mineralske og tanniske Hermitage og den parfumerede og frugtige Côte Rôtie. Rødvine fra Nordrhône får oftest identitet af aromaer af grøn oliven og røget bacon.

AOC står for Appellation d’origine, som er et landbrugsmærke, der vidner om høj kvalitet og bliver løbende bedømt år for år.

Syrah-druen

I nord er der altid kostbare vine, mens de i syd er generelt billige. Der er dog plantet en anden udbredt drue i nord, nemlig Viognier. Denne drue er en udpræget hvidvinsdrue men bruges ofte til at blande i de røde. Appellationsloven giver lov til at blande op til 20 % af Viognier i den ellers rene Syrah-vin. Bare en lille mængde giver et blødt cremet, nærmest sødligt friskt pift til den mørke, tætte vin. Tilsammen blander de sig til en af verdens mest saftige og velsmagende vine.

Et spændende vinkup

Jeg har hjemskaffet et parti vin fra den relativt nye, men allerede højt ansete Rhône-producent Vincent Paris, som er en ung vinbonde, der startede sit domaine i 1997 efter fire års ønoligi-studier. Han begyndte med 1,6 hektar, som han arvede fra sin bedstefar. Siden har han plantet 1 hektar i Saint-Joseph og 2 i Cornas. I 2007 købte han yderligere 1,3 hektar på la Geynale af sin onkel, den meget berømte vinproducent Robert Michel, hvis vine hører til Cornas’ elite.

Ønologi er studiet af vin. Navnet stammer fra græsk oinos, som betyder vin. Louis Pasteur betragtes som stamfaderen til den moderne ønologi. Ønologi er et fireårigt studium i botanik, fysik, kemi, mikrobiologi med mere.

Vincent Paris

 

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*