Flexitar-udfordringen: ugen der gik (3)

Læs introduktionen til flexitarian her og til familien her, om 1. uge her og 2. uge her

Flexitar-udfordringen:
MENY Borups Allé udfordrer en af vores kunder til at spise flexitarisk i en måned.

Familien på 4 – Siff (31), Ulrik (37), Sia (4) og Noah (1) vil forsøge at spise plantebaseret, uden kød, mejeri, æg og andet animalsk, fra morgen til aften, minimum 4 dage om ugen. Følg med hver weekend, når vi spørger dem, hvordan det gik.

  • Mandag: alt godt fra køleskabet – sojapølser med “squashgetti”, edamame og hummus
  • Torsdag: Pad thai – takeaway
  • Lørdag: Thai wok med tofu og risnudler
  • Søndag: Porre-tomatsuppe med sojafløde

Hvordan er det gået siden sidst?

Siff: Lørdag, hvor vi lavede thai wok, var vi også til fødselsdagsbrunch hos Ulriks forældre. Og det var jo med scrambled eggs, pølser og laks. Og lagkage. Rimelig ikke-vegansk, selvom det skulle have været en af vores “veganske” dage. Men her den anden dag lavede vi en rigtig lækker smoothie på havremælk.

Siff: Det gode vejr lagde op til kølige drikke, så jeg lavede en smoothie, der dog blev ret ufotogen😊 Ingredienserne var dog lidt fancy, og bestod bl.a. gojibær, havtorn-/chlorellapulver og havredrik

Siff: Sidst snakkede vi om, at jeg skulle lave frikadeller. Det har jeg ikke fået gjort. Det er nok noget, jeg skal lave i weekenden, hvor der er bedre tid, og hvor jeg ved, at Ulrik er hjemme fra arbejdet. Det handler også om, at planlægge lidt mere forud, f.eks. lave kartofler så der også er til næste dage, osv. Det der med at planlægge fremad, det får vi ikke gjort så meget.

Ulrik: Ja, det har været lidt svært på den måde, fordi det lige har ramlet ind i en periode, hvor jeg arbejder meget. Jeg synes jo det er sjovt at lave sådan noget. For mig har det været ren og skær tidsmangel og mangel på overskud i hverdagen, der har gjort, at jeg ikke har eksperimenteret og prøvet nye ting.

Til venstre – Siff: Havredrikken, der både er god i smoothie og kaffe, og et sidste forsøg på at finde en soyayoghurt der falder i Sias smag: den med vanilje😊 Til højre – Siff: Havregrøden fik et ekstra pift i form af min mandelmælk, og det var et lækkert pift!

Hvordan er det gået med morgenmaden?

Siff: Jamen sidste uge prøvede vi jo Alpros sojayoghurt med blåbær, og den var ikke et hit.

Ulrik: Ja, jeg har jo spist havregrød. Det har været fuldstændig vegansk.

Siff: Det har jeg også gjort nogle af dagene. Men det smagte rigtig godt med mandelmælken i havregrøden. Nå ja, og vi fik prøvet Apros sojayoghurt med vanilje. Jeg var ikke så vild med den, for jeg er mest til det syrlige. Men Sia kunne godt lide den!

Siff: Sia blev passet af farmor og farfar, så Ulrik og jeg fik en thai-inspireret wok med tofu. Noah var dog ikke helt med på soja-/ingefærsmagen🙃

Hvad med frokost, er det stadig svært?

Siff: Ja, for Ulriks vedkommende.

Ulrik: Nej, jeg har faktisk holdt det i 3 dage. Men det er lidt svært, for vi har cateringordning på arbejdet, og den er ikke vegansk på nogen måde. Men der er en masse salater – også med bønner og linser i. Altså gode salater, man kan blive mæt af. Men fra næste uge, eller næste uge igen, får jeg faktisk vegetarisk. Jeg og et par andre kollegaer har bestilt det. Det kommer nok til at gøre det lidt nemmere.

Hvad med snacks og den slags?

Siff: Nu fandt vi jo ud af, at f.eks. heksehyl er veganske, og så har jeg måske retfærdiggjort at spise slik, fordi jeg jo skulle jo prøve det veganske… ellers er det knækbrød, f.eks. med mandelsmør eller smørbar, frugt og mandler. Det er til at komme i nærheden af, for de fleste boller man kan købe er jo veganske. Så vidt jeg har kunne læse mig frem til.

Siff: Sia ville gerne have tomatsuppe, og Ulrik lavede en lækker variant med soyafløde og masser af spaghetti😉– sojapølserne var ikke et hit, hverken hos mig eller børnene. Sia og Noah var meget trætte, og jeg er ikke så glad for røgsmag generelt, så måske var det derfor.

Nu er der jo kun een uge tilbage. Hvad er jeres planer for den sidste uge af udfordringen?

Siff: Det kunne være lækkert at prøve nogle forskellige frikadeller. Man kan komme mange ting i, og kombinere det på forskellige måder.

Ulrik: Jeg tror, at vi skal give den lidt mere gas med det.

Følg med herinde og på vores Facebook-side i næste uge for mere grøn inspiration. 

Kunne du også finde på at tage udfordringen op derhjemme? Fortæl os det i kommentarfeltet nedenunder.

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*