Alsace og den glemte drue…

I denne måned i Vinklubben zoomer vi ind på Alsace og den glemte drue 🍇

Hvilken glemt drue, spørger du?

Vi taler naturligvis om Auxerrois. En yderst udbredt drue, som, på trods af hyppig anvendelse, har været betragtet som lidt af en husmandsdrue. Heldigvis er Auxerrois ved at få lidt af en renæssance, og får måske efterhånden den (positive) opmærksomhed den fortjener. Pinot Auxerrois anvendes både til hvidvin og crémant, og giver bløde vine med lav syre. Mange mener sågar, at Auxerrois er fyldigere end dens nære familiemedlem, Pinot Blanc.

Læs videre og bliv klogere på Alsace, den glemte drue, og de andre mest anvendte nordfranske druesorter, og få rabat på glimrende øko-vine – den ene på 100 % Pinot Auxerrois – fra den ofte undervurderede vinregion.

Alsace – en vinregion i grænselandet

Alsace er en vinregion i det nordøstlige Frankrig, beliggende på grænsen mellem Frankrig og Tyskland. Regionen er særligt kendt for sine hvidvine – ca. 90 % af produktionen er hvide vine.

For at tiltrække flere turister og promovere vinen i Alsace, har man udpeget en Route des Vins d’Alsace – en officiel vinrute i regionen. Ruten er cirka 170 km lang, og går gennem de mest kendte vinproducerede områder i Alsace – og selvfølgelig nogle af de kønneste steder.

De genkendelige slanke vinflasker, der ofte anvendes i Alsace, kaldes flûtes, og er identiske med de flasker, der benyttes i Tyskland. På samme vis er der stort overlap mellem de druesorter der dyrkes i henholdsvis Alsace og Tyskland.

– dog er ligheden mellem selve vinene mindre påfaldende. Grundet det lidt varmere klima i Alsace, er vinen derfra noget mere fyldig end i nabolandet, hvilket også ses i den højere alkoholstyrke (11-12 % alkohol, i modsætning til de tyske vine, der sagtens kan ligge på en “ølprocent” på 5-7 %).

I Alsace er vinene desuden oftest varietale – dvs. at de får sit navn efter den pågældende druesort, vinen fremstilles af.

Om vinen er sød eller tør, angives ikke på etiketten.

 

De mest anvendte grønne druesorter i Alsace

Auxerrois

Giver vine som er bløde og saftige. Druen bruges ofte i blandingsvine i Alsace, men i lande som f.eks. Argentina og Chile er det populært at lave vine på ren Auxerrois. I disse lande kaldes Auxerrois bare Malbeck eller Malbec i stedet, hvilket kun øger forvirringen!

Duftnoter: Ribs, Solbær, Blåbær, Sveske, Cedertræ, Lakrids, Nellike, Røg, Tobak, Rosin

Riesling

En vin som er tør og stilfuld, med en delikat smag af frugt. Riesling dufter undertiden mineralsk eller blomsteragtig, og vinen har ofte et stort lagringspotentiale. Riesling er kendt som en af de bedste hvidvinsdruer i verden, og den er en fantastisk ledsager til mad. Den vil være perfekt til fisk og skaldyr men også til lyst kød og Chouctoute.

Duftnoter: Lemon, Grapefrugt, Appelsin, Ananas, Muskat, Abrikos, Fersken, Lindetræ, Honning

Pinot Gris

Pinot Gris giver vin der er velstruktureret, kraftig, men rund, og med en lang eftersmag. Pinot Gris har ofte en lidt moskusagtig og krydret aroma, og vinen har som regel en lidt røget duft. Den har en karakteristisk fedme og smag, der går godt til f.eks. lyst kød og vildt.

Duftnoter: Grapefrugt, Ananas, Æble, Kvæde, Lindetræ, Honning, Safran, Smør


Pinot Blanc

Pinot Blanc er rund og delikat, og samtidig frisk og let. Stilen ligger midt i udvalget af Alsace vinene. Pinot Blanc er ikke den kraftigste, og heller ikke den mest aromatiske af vinene. Derfor passer den også til mange forskellige retter.

Duftnoter: Pære, Æble

Muscat D’Alcace

I modsætning til den søde Muscat fra Sydfrankrig, er denne Muscat altid tør. Derudover er den meget aromatisk, og vinene smager som spiste man friske vindruer. Den er god som aperitif og passer utrolig godt til asparges.

Duftnoter: Lemon, Muskat, Abrikos, Fersken, Lindetræ, Honning, Kaffe, Chokolade

Gewurtztraminer

Gewurtztraminer er kendt for sin krydrede og frodige stil, som er kraftig og aromatisk, men også lidt sødlig, til tider. Ideel som aperitif eller som ledsager til asiatisk, mexicansk, indisk eller marokkansk mad samt desserter.

Duftnoter: Grapefrugt, Ananas, Litchi, Muskat, Abrikos, Honning, Rose, Røg, Nellike

Pinot Noir

Pinot Noir er den eneste druesort som bruges til fremstillingen af rødvine og rosé i Alsace. Smagen minder meget om kirsebær og andre røde bær, og passer derfor glimrende til rødt kød, charcuteri og hvidskimmeloste som f.eks. Camenbert og Brie.

Duftnoter: Ribs, Solbær, Kirsebær, Viol

 

Vi præsenterer – økologisk vin fra Schaeffer  Woerly

Fra huset Schaeffer Woerly har vi været så heldige at kunne præsentere et par varianter for vinklubben:

Overvejer du at servere en god flaske Schaeffer Woerly – eller en anden smagfuld vin for din gæster til dit næste arrangement eller middag, kan du roligt købe rigeligt. Hvis der bliver noget tilovers tager vi det selvfølgeligt altid retur.

Derfor: lav en lækker salat, server noget indbydende tapas eller nogle små, frugtige desserter, og drik en økologisk Schaeffer. Helst ude på terassen, i haven, gården eller på altanen, og i godt selskab – så krydser vi fingre for godt vejr ☀️🍷

På gensyn i vinafdelingen – vi glæder os til at se dig igen!

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*