4 skønne sommerdrinks…

Det danske sommervejr er som altid ustadigt, og du drømmer dig sikkert væk til sydens sommer og sol. Men hvorfor ikke prøve at skabe noget feriestemning herhjemme, og fyre op for nogle skønne sommerdrinks på altanen, i haven eller i gården – om solen titter frem eller ej?

Vi guider dig til 4 af vores yndlings sommerdrinks, som i hvert fald får os i sommerstemning ☀️

1. Aperol Spritz

Købmand Torbens favoritdrink er Aperol Spritz!

Denne apéritif cocktail består af blot tre ingredienser, som mikses efter 3-2-1 princippet; Prosecco, den populære mousserende hvidvin fra Veneto-området i Italien, Aperol, det mest solgte spiritusmærke i Italien, og danskvand. Drinken serveres on the rocks i et vinglas med en enkelt appelsinskive.

Vidste du, at Aperol Spritz var den mest instagrammede apéritif sidste sommer?

Aperol Spritz stammer, ligesom Aperolen, fra Italien, hvor drinken har været populær siden 50’erne. Det er dog først i de seneste par år, at den for alvor er blevet populær i Danmark, og med dens smag af søde og bitre appelsiner og dens sommerlige udseende, som bringer associationer til varmere himmelstrøg, er det ikke så sært, at drinken også er blevet et stort hit herhjemme.

Opskrift:
3 cl Prosecco
2 cl Aperol
1 cl danskvand
Appelsiner

2. Cosmopolitan

Sannes yndlingsdrink er en Cosmopolitan!

Cosmo’ens grundingrediens er vodka, som shakes med Grand Marnier samt tranebær- og limejuice. Den populære drink serveres straight up, uden is, med en limebåd.

Vidste du, at “straight up” i bartenderterminologi henviser til en drink der hældes i et glas uden isterninger, og “on the rocks” til, at drinken netop hældes over isterninger i selve glasset?

Cosmopolitan skulle eftersigende være opstået i New York City i 1970’erne. Den fik dog noget af en renæssance i 90’erne, takket være Sarah Jessica Parkers karakter Carrie Bradshaw og selvsammes cocktailpræferencer i den populære serie Sex and the City.

Opskrift:
4 cl vodka
2 cl Grand Marnier
5 cl tranebærjuice
2 cl limejuice

 

3. Strawberry Daiquiri

Rasmus’ yndlingsdrink er en Strawberry Daiquiri!

Hvem siger, at rigtige mænd ikke kan drikke lyserøde drinks? Grundingrediensen i alle daiquiris er som regel rom, og varianten med jordbær er en af de letteste at lave – ingredienserne blendes ganske enkelt. Den perfekte drink har helst elementer af både surt og sødt, og denne daiquiri har den perfekte kombination af begge, med den søde jordbær og sure lime.

Vidste du, at daiquiris eftersigende blev populære i 1940’erne, fordi 2. Verdenskrigs rationeringer gjorde, at eksempelvis whisky og vodka var svært tilgængelig, hvorimod rom, grundet handelsaftaler med f.eks. de Latinamerikanske lande, langt nemmere at få fat på?

Opskrift:
5 cl lys rom
4 jordbær (+ 1 til pynt)
2
 cl limesaft
1/2 tsk sukker el. flormelis

2 dl isterninger eller knust is

 

4. Rangpur Ginger

Heidis yndlingsdrink er en Rangpur Ginger!

Mange er glade for ginger ale som en soft drink, en ikke-alkoholisk drik, men hvorfor ikke bruge den i din næste drink med procenter? Tanquerayens friske duft kombineret med den sprøde ingefær gør Rangpur Ginger en yderst velsmagende drink, som også er hurtig at mixe: hæld Rangpur gin over en masse is, tilføj ginger ale, og afslut med bitter. Velbekomme!

Opskrift:
4 cl Tanqueray Rangpur
12 cl Ginger Ale
2
 dråber Angostura
Lime

 

Torben, Heidi, Sanne og Rasmus smager på sagerne…

Er du mere til mocktails – cocktails uden alkohol? Så hop over til magasinet Spisetid lige her, hvor du finder den lækreste opskrift på en hindbær mocktail med vanilje, foruden en masse anden inspiration til sommerens mad og drikke.

Skål og på gensyn på Borups Allé! 🍹

Vær den første til at kommentere

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*