Bourgognes fantastiske vine

Bourgogne er måske en af de mest berømte regioner i Frankrig, og det er takket være de mange udsøgte vine, der produceres her på egnen. Bourgogne er beliggende i det østlige Frankrig og har et kontinentalt klima, der ofte betyder varme somre og kolde vintre. Da vejret er uforudsigeligt, er der stor forskel på vinproduktionen. Til gengæld, så er Bourgogne en af de mest terroir bevidste vinregioner i landet, og de holder det højeste antal appellations d’origine contrôlée mærker (AOC) i Frankrig. AOC er et landbrugsmærke, som vidner om høj kvalitet og bliver løbende bedømt år for år.

Terroir betyder i al sin enkelthed, det sted, hvor vinen stammer fra, og at dens unikke kvaliteter er et resultat deraf. Klima, høst og plejning er blandt de ting, som er specielle ved en vins terroir.

Fascinerende vinhistorie!

Vinens tilstedeværelse i Bourgogne kan spores helt tilbage til år 600 før kristi fødsel, da de gamle grækere stiftede byen Massalía, som vi i dag kender som Marseille. Dog skulle der gå noget tid, før den første registrerede lovprisning af Bourgogne-vin fandt sted, da historikeren og biskoppen Gregor af Tours, i år 591, sammenlignede vinen med den hedengangne romerske falerner-vin. Store ord, da falerner-vinen var den absolut mest populære drik i romer-riget.

Falerner-vin var en hvidvin, som oftest var i den stærke ende, der var ekstremt populær i tiden i Antikkens Rom. Den er beskrevet som værende ravgul eller lettere mørkebrun, og kunne fås som tør, sød eller let.

Den store udbredelse af vindruedyrkning skete først, da den kristne kirke gjorde sit indtog og samlede stumperne op efter det faldne romerrige. Karl den Store udbredte kirkens indflydelse på Bourgogne-regionen i det 7. århundrede og de store munkeordner sad nu tungt på de største vinmarker, navnligt Benediktinerordenen og Cistercienserordenen. Bourgogne-vinens renommé steg yderligt, da de skiftende hertuger af Valois i det 14. århundrede satte en stoppe for import og export af vine udefra. Det betød at de nordeuropæiske markeder stort set ikke kunne komme i nærheden af andet vin end den fra Bourgogne.

Phillip den Dristige gik i 1395 til kamp mod Gamay-druen. Han krævede vinstokkene revet op og erstattet af den mere ædle Pinot Noir-drue. Denne ordre var nok startskuddet til en langvarig kamp i Bourgognes vinhistorie. Det har været et spørgsmål om kvalitet eller kvantitet, da Gamay-druen giver et langt større udbytte end Pinot Noir. Phillip erklærede simpelthen druen for vederstyggelig, illoyal og ikke-egnet til menneskeligt forbrug. Phillip ønskede udelukkende at beskytte den høje status som Bourgognes vine havde. Til syvende og sidst, må man nok tildele Gamay-druen sejren alligevel, da den store produktion var for fristende for mange vinbønder. I 1855 på Guldkysten var 23.000 hektar vinmarker ud af 26.500 hektar plantet med Gamay.

Phillip den Dristige

Efter den franske revolution i 1789, blev Bourgogne regionen en del af Frankrig. Kirkens store magt og indflydelse over vinproduktionen svandt også kraftigt ind. Ordnernes vinmarker blev brudt op og solgt fra. Det samme skete for adelens mange ejendomme, og det er derfor, at der er så mange forskellige små ejere af vinmarkerne i Bourgogne, da de franske arveregler, som minder om de danske, siger at “lige børn leger bedst”, så mange af ejendommene er blevet delt op igen og igen.

Kort over Frankrig
Regionen Bourgogne

Bourgogne-regionen blev, ligesom resten af Frankrigs vinbønder, ramt af to store tragedier i det 19. århundrede. Den første var mælkeskimmel, som alvorligt påvirkede produktionen indtil man lærte at pudre med svovl – noget man i øvrigt stadig gør her i det 21. århundrede. Den anden tragedie, havde langt flere omkostninger for de stakkels plagede vinbønder. Den amerikanske vinlus hærgede i mellem 1875 og 1929, indtil man lærte at “vaccinere” vinstokkene via en podning fra amerikanske stokke, som var immune. Historisk set har Bourgognes vinproduktion været ramt af mange katastrofer. Både 1930’ernes depression og 2. verdenskrig fik mange til opgive dyrkningen og forlade markerne. De vendte dog tilbage, produktionen overlevede og blev både forbedret og forfinet, så Bourgogne, den dag i dag, stadig kan levere deres udsøgte og eftertragtede vine.

Louis Latour, en konge blandt konger

En af de allermest eftertragtede mærker fra Bourgogne er Maison Louis Latour. Louis Latour er et kæmpe varemærke og er beliggende i Aloxe-Corton og ejer i dag over 48 hektar vinmarker på Guldkysten. Hele 27 af disse er endda betragtet som Grand Cru. Det som kendetegner Lous Latour og gør vinene til nogle af de mest udsøgte på kloden er vinhusets kærlighed for traditioner, som glædeligt går hånd i hånd med den innovation, der også dyrkes her. For eksempel var Louis Latour det første vinhus i Bourgogne som byggede et hus i marken til fremstilling af vin. I 1834 gik man fra at lave vinen på gårdspladsen til at have et sted at lave og opbevare vinen helt ude i markerne. Huset har 3 kælderplaner, og der er altid minimum 250.000 flasker på lager, daterende helt tilbage til år 1900. Således leveres altid de bedste vine fra de bedste årgange her, og det af et vinhus, som er over 200 år gammelt.

 

Vi har her lavet en liste af gode tilbud på netop Bourgogne vine:

Område:                                                                                                          Pris:                     Tilbud:

Cote De Nuits Premiers Crus

Røde : 2015

  • Vosne-Romanee 1. Cru Petits monts                                                    949,95                 750.-
  • Vosne-Romanee 1. Cru Beaumonts                                                      949,95                 750,-
  • Nuits-St-Georges 1. Cru Les Damodes                                                 689,95                 550,-

 

Cotes De Nuits Villages

  • Marsannay                                                                                                289,95                 200,-

Cotes De Beaune Premiere Crus

  • Beaune 1. Cru Vignes Franches                                                             579,95                425,-

 

Cotes De Beaune Village

  • Mersault                                                                                                   479,95                310,-
  • Pernand-Verglesses                                                                               349,95                225,-
  • Santenay                                                                                                  289,95                190,-

 

Hvide: 2015

Cote De Beaune Premiers Crus

  • Chassagne-montrachet 1. Cru Les Baudines                                     579,95                 425,-
  • Mersault 1. Cru Ch. De Blagny                                                              559,95                400,-
  • Pernand-Vergelesses 1. Cru En Caradeux                                          395,95                260,-

 

Den helt specielle Château Corton Grancey

En af de helt store Louis Latour grand cru vine er Château Corton Grancey. Denne kommer fra Corton, som har været kendt i mere end tusind år for kvalitet og for perfekt beliggenhed. Château Corton Grancey produceres til ære for den ædle og rige historie, som præger Maison Louis Latour. Navnet Grancey var båret af de sidste ejere af chateauet, inden det blev købt af Latour-familien i 1891. Vinstokkenes alder er i gennemsnit over 40 år gamle og vinen produceres kun fra de bedste årgange. Der blev eksempelvis ikke lavet vin fra årgange 2000, 2004 og 2007, da disse årgange ikke kunne leve til de høje krav, der stilles til en Château Corton Grancey.

Efter en gæringsprocess, hvor vinen opbevares i store åbne trækar, lagres vinen 10-12 måneder i franske egetræsfade fra Louis Latours eget bødkeri. Vinen smages og kun fade, hvor farve, bouquet og modningspotentiale er perfekte udvælges til at bære det fornemme navn Château Corton Grancey. Vinen frigives løbende, og derfor er det muligt at købe ældre årgange af vinen fra kælderen i Aloxe-Corton.

Elegant i stilen og domineret af lyse, røde bær, rabarber, cassis, svampe og med helt finkornede tanniner i eftersmagen. Dette er en oplagt vin at servere til fjerkræ med svampe, stegt foie gras eller magert kød som kalvemørbrad. Vinen bør serveres i store Bourgogneglas ved 14-15 grader og vil fortsat udvikle større kompleksitet og dybde de næste 10-15 år.

 

 

Chateau Corton Grancey 2008:     Normalpris:  1199,95     Tilbudspris: 899,- (begrænset mængde)

Pinot Noir, den ædleste af druer

En af de mest markante kendetegn ved rød Bourgogne er, at den ALTID er lavet på Pinot Noir druer. Vinene betragtes som nogle af de bedste i verden, og det er ikke kun på grund af Pinot Noir. Det er især også kombinationen med den yderst favorable beliggenhed, som gør Bourgogne-vinen så speciel og eftertragtet. Man har mange steder forsøgt at kopiere Bourgogne-konceptet, men uden tilnærmelsesvise samme kvalitet. Der laves mange gode vine på Pinot Noir-druer uden for Bourgogne, men ingen af dem er dog lige så unikke og spændende som den ægte vare.

En god Pinot Noir skiller sig først ud, når den rammer den helt rigtige tone. Det kræves at klimaet er stabilt og køligt og at druerne høstes på det rette tidspunkt. Vinstokkene plantes derfor ofte på specielt gunstige marker, mange hundrede meter over havet ved store søer eller ud mod havet, for at skabe et køligt klima og gerne i læ af en bjergkæde. Høsttidspunktet er også særdeles vigtigt. Ved for tidlig høstning, opnår man ikke den elegante sødme, men høster man for sent, får man en vin, som er flad og uden aroma og dybde. I det nordlige Europa, herunder også Bourgogne, kan det være svært at få vinstokken moden nok.

Endnu et potentielt problem for Pinot Noir druen er risikoen for råd. Drueklaserne er små, tyndskindede, og druerne sidder tæt. Det gør den ekstra udsat for råd, og det betyder at bønderne kan være tvunget til at høste før tid, hvilket i sidste ende betyder, vi får tynde og spinkle vine, som de fleste af os har stiftet bekendtskab med. En Pinot Noir fra Bourgogne er først og fremmest elegant og feminin. Den har en let sødme og er parfumeret og med mineralske undertoner. Her findes også nuancer af både kirsebær, jordbær, solbær og brombær og duftnoter af skovbær, ribs, solbær, kirsebær, viol og lakrids. I de vine, som har været på fad, opdager man også vanilje.

Vin på Pinot Noir er ofte lys i farven og har et lavt indhold af garvesyre, suppleret af en god portion frisk syre, som gør vinen frisk men ikke tannisk. Det er fordi, Pinot Noir har færre kerner og en tyndere skal end for eksempel Cabernet Sauvignon, som repræsenterer Bourgognes største konkurrent, nemlig Cru Classe-vinene fra Bordeaux. Derudover er Pinot Noir rigere på alkohol end Cabernet Sauvignon, hvilket sammen med den lave andel af garvesyre, er med til at give den let fede følelse af fløjl eller silke. Cabernet Sauvignon repræsenterer det maskuline, og Pinot Noir repræsenterer det feminine og subtile.

1 Trackback / Pingback

  1. Nordrhônes særpræg -

Skriv en kommentar

Din email adresse vil ikke blive vist offentligt.


*